Om yderligere foranstaltninger for at forebygge og inddæmme smitte med covid-19 m.v.
Med lovforslaget ønskes der etableret hjemmel til at forlænge fristen for aflæggelse af forbrugsregnskaber i lov om leje, lov om leje af almene boliger og lov om leje af erhvervslokaler m.v. Dette gøres med henblik på at undgå risiko for spredning af covid-19, da det kan forventes, at mange lejere ikke ønsker fysisk besøg af måleraflæsere i lejemålet. Endvidere vil lovforslaget etablere hjemmel til at forlænge 2-årsfristen for afholdelse af beboermøder i beboerrepræsentationerne.