Om vej- og ekspropriationslovgivningen.
Loven indeholder konsekvensændringer i vejlovgivningen samt i ekspropriationsprocesloven som følge af, at amterne i forbindelse med kommunalreformen nedlægges, og amternes opgaver på vejområdet overføres til henholdsvis staten og kommunerne. Loven fastlægger endvidere, hvilke af de hidtidige amtsveje der ved kommunalreformens ikrafttræden skal administreres af staten henholdsvis kommunerne. Baggrund: Lovforslaget var en del af den samlede lovgivningsmæssige gennemførelse af en ny kommunalreform, hvor der den 27. maj 2005 blev indgået en aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om lovforslagene L 82, L 83 og L 84, som udmøntede kommunalreformen på transportområdet.