Om vederlagsfri tandpleje til de mest socialt udsatte borgere.
Socialt udsatte borgere har markant dårligere tandsundhed end den øvrige befolkning. Formålet med lovforslaget er at øge de mest socialt udsatte borgeres livskvalitet, tandsundhed og begrænse yderligere marginalisering. Lovforslaget etablerer en kommunal socialtandpleje. Socialtandplejen skal yde vederlagsfri akut smertelindrende og funktionsopbyggende behandling til de mest socialt udsatte borgere. Lovforslaget er en opfølgning på finanslovsaftalen for 2020 mellem regeringen (Socialdemokratiet), Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet.