Om udstedelse af forsyningspligtbevillinger.
Loven skaber et nyt grundlag for at udstede bevillinger til forsyningspligtig virksomhed baseret på udbud. Hidtil har eksisterende bevillingshavere haft mulighed for at få forlænget deres 5-årige, geografisk afgrænsende bevillinger, uden at andre reelt har haft mulighed for at komme i betragtning. Denne praksis kan ikke fortsætte, da sådanne rettigheder efter EU-retten skal tildeles på gennemsigtige og ikkediskriminerende vilkår. Loven fastlægger en ny, meget enkel ordning, som kan anvendes, indtil klima-, energi- og bygningsministeren i 2013 forventes at fremsætte et forslag til en helt ny, samlet regulering af området.