Om udredning og frit sygehusvalg.
Loven giver patienter ret til udredning i sygehusvæsenet inden for 30 dage. Hvis det ikke er fagligt muligt at udrede patienten inden for 30 dage, skal regionsrådet inden for samme frist opstille en plan for det videre udredningsforløb. Med loven indføres der en differentieret ret til udvidet frit sygehusvalg på private aftalesygehuse, således at retten indtræder ved 2 måneders ventetid ved mindre alvorlige sygdomme og ved 1 måneds ventetid ved alvorlige sygdomme. Loven træder i kraft den 1. januar 2013, dog træder retten til hurtig udredning først i kraft den 1. september 2013.