Om udeblivelsesdomme, forkyndelse og anvendelse af digital kommunikation i straffesager m.v.
Lovforslaget indeholder en række ændringer af retsplejeloven, lov om fuldbyrdelse af straf m.v. og lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, der har til formål at tilpasse dele af strafferetsplejen. Lovforslaget indeholder forslag til ændringer vedrørende: - Forkyndelse i straffesager - Adgang for statsadvokaterne til at foretage telefonforkyndelse - Anvendelse af digital kommunikation i strafferetsplejen - Anvendelse af udeblivelsesdomme i straffesager - Anvendelse af domsmænd i straffesager - Anonymisering af forurettedes identitet i straffesager om incest - Bæring af magtmidler, herunder fængselsbetjentes bæring af peberspray - Fastsættelse af salær til forsvarere, bistandsadvokater og beskikkede advokater i visse sager. Derudover indeholder lovforslaget en række konsekvensændringer, som ikke er blevet medtaget i forbindelse med tidligere lovændringer. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2017.