Loven er en revision af tolkeloven og består af to ændringer. Den første ændring giver social- og integrationsministeren bemyndigelse til at beslutte, at der inden for en bevillingsmæssig ramme kan ydes tolkning til andre aktiviteter, eksempelvis bryllup, barnedåb eller lignende. Bevillingen kan højst vare 1 år ad gangen. Den anden ændring vedrører udnævnelse af medlemmer til Tolkerådet, hvor udnævnelsen flyttes fra ministeren til Tolkemyndigheden.