Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG82245

Om tilpasning af nationale regler som følge af harmonisering af droneområdet.

Stage enactedUpdated 16d ago

Formålet med lovforslaget er at tilpasse de danske regler om droner til vedtagne EU-forordninger, der finder anvendelse fra den 1. juli 2020. Forslaget indeholder en ophævelse af de nuværende færdselsregler for droneflyvninger, da de fremadrettet vil blive reguleret på EU-plan. EU-reglerne giver Danmark mulighed for at fastsætte geografiske zoner for øget eller reduceret droneflyvning. Forslaget indeholder derfor bestemmelser om national fastsættelse af den geografiske afgrænsning for brugen af droner. En række områder er ikke omfattet af EU-lovgivningen, herunder regler om beskyttelse af privatlivets fred, krav om ansvarsforsikring og forhold knyttet til den offentlige sikkerhed (politi, forsvar og beredskab) samt natur- og miljøbeskyttelse. Reglerne tilpasses disse områder, så den nationale selvbestemmelsesret fortsat er præciseret og dermed kan udnyttes. Endelig foreslås en række bestemmelser om markedskontrol af droner som følge af de nye EU-regler. Transportministeren kan bl.a. bemyndige en anden offentlig myndighed til at varetage opgaven med markedsovervågning. Transportministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.