Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG83412

Om tilpasning af den centrale refusionsordning efter lov om social service.

Stage enactedUpdated 16d ago

Lovforslaget har til formål at sikre en større finansieringsmæssig sikkerhed for de kommuner, der har mange dyre enkeltsager på det specialiserede socialområde. Det foreslås, at man afskaffer kravet om, at der skal være mindst fire søskende anbragt uden for hjemmet, før udgifterne til anbringelse kan summeres til én refusionssag. Således skal udgifterne til alle indsatser for den enkelte familie uafhængig af antallet af søskende kunne medregnes i samme refusionssag. Desuden skal beløbsgrænserne for refusionsordningen på voksenområdet nedsættes, så de svarer til grænserne på børneområdet. Herudover ønskes at indføre en ny grænse, hvor kommunerne vil kunne få refusion på 75 pct. af udgifter i den enkelte sag, der overstiger 2.050.000 kr. Endelig skal refusionen af udgifter i en enkeltsag kunne fortsætte for borgere efter det fyldte 67. år, hvis udgifterne var omfattet af refusionsordningen umiddelbart inden det fyldte 67. år. Loven forventes at træde i kraft den 1. januar 2021.