Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG70240

Om tilpasning af afgiftslovene til Europa-Kommissionens statsstøttereform og forskellige andre ændringer.

Stage enactedUpdated 16d ago

Lovforslaget er en samling af fem forskellige foreslåede ændringer af skattelovgivningen. De foreslåede ændringer er følgende: 1. Tilpasning af dansk lovgivning som følge af Europa-Kommissionens statsstøttereform. Med reformen af den Europæiske Unions statsstøttepolitik introduceres bl.a. et EU-register over støttemodtagere, der modtager støtte over 500.000 euro. 2. Ændring af lønsumsafgiftsloven således, at erhvervs- og produktionsskoler og universiteter m.fl. fritages for lønsumsafgift for deres aktiviteter vedrørende undervisning. 3. Ændring i godtgørelsesbestemmelsen vedrørende levering af elektricitet fra land til skibe således, at alle erhvervsskibe, uanset størrelse, som ligger ved kaj i havn, fremadrettet kan modtage elektricitet fra land til en sats på 0,4 øre pr. kWh. 4. En række tekniske ændringer i lov om afgift af kvælstofoxider for at skabe mulighed for en lettere og mere præcis opgørelse af afgift på kvælstofoxider. 5. Blokvogne kan registreres i Køretøjsregisteret, og blokvogne kan få udskrevet en EU-registreringsattest. Lovforslaget er omfattet af regeringens ønske om de to ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettede forslag, hvorfor forslaget ønskes vedtaget senest 4 uger inden den foreslåede ikrafttrædelsesdato den 1. januar 2017.