Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/BESLUTNINGSFORSLAG37621

Om sundhedsrum for stofmisbrugere.

Stage otherUpdated 4mo ago

Forslaget gik ud på at få regeringen til at etablere de retlige rammer for en videnskabelig forsøgsordning med sundhedsrum, hvor stofmisbrugere uden sanktioner kunne indtage medbragte stoffer under overvågning af og supervision fra sundhedsfagligt personale med særlig kompetence inden for omsorg, sundhedsfremme, forebyggelse og skadereduktion. Forsøget skulle rettes mod de hårdest belastede stofmisbrugere, som enten var uden for behandlingssystemet eller ikke profiterede i tilstrækkelig grad af den behandling, de aktuelt var i, og hvis alternativ var at indtage stoffer under meget uhygiejniske forhold. Forsøgsordningen skulle løbende evalueres, med sigte på at forsøgsordningen blev vurderet af Folketinget efter en 2-årig periode. Forslaget har været fremsat flere gange tidligere, senest som beslutningsforslag nr. B 33 i folketingsåret 2004-05, 2. samling.