Om stop for støtte til atomkraft.
Beslutningsforslaget pålægger regeringen at arbejde for at stoppe støtten til atomkraft i EU og arbejde for, at Euratomtraktaten ophæves. Udvalget afgav en beretning. Heri opfordrer udvalget regeringen til efter modtagelse af Europa-Kommissionens forslag til revision af Euratomtraktaten i forhandlingerne at arbejde for en række nærmere angivne prioriteter. Et mindretal i udvalget (Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti) tilkendegiver herudover, at man gerne havde set, at udvalget var gået videre i sin beretningstekst.