Om skærpet straf for tyveri ved samtidig forstyrrelse af driften af almindelige samfærdselsmidler m.v.
Formålet med forslaget er at sikre, at personer, der gør sig skyldig i tyveri med den konsekvens, at driften af almindelige samfærdselsmidler forstyrres, f.eks. ved kabeltyveri, straffes langt hårdere, end de gør i dag, herunder skal udenlandske statsborgere, der begår samfærdselsforstyrrende berigelsesforbrydelser, straffes ubetinget og altid afsone i hjemlandet. Det foreslås således, at strafferammen for tyveri af ting, der tjener til driften af almindelige samfærdselsmidler, f.eks. kabeltyveri, forhøjes til fængsel i op til 6 år.