Om skærpelse af straffen for ulovlig besiddelse af skydevåben m.v.
Formålet med lovforslaget er at få skydevåben væk fra gaderne i Danmark. Med lovforslaget foreslås det, at minimumsstraffen for ulovlig våbenbesiddelse hæves fra 1 til 2 år. Herudover foreslås en ændring af bemyndigelsen for justitsministeren til efter forhandling med udenrigsministeren at udstede forbud i medfør af våbenlovgivningen mod transport af våben m.v. mellem visse andre lande end Danmark, når der er tale om nærmere bestemte afsenderlande. Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Lovforslag nr. L 139 blev opdelt i to lovforslag ved 2. behandling.