Om skærpelse af straffen for grov vold.
Formålet med lovforslaget er at skærpe straffen for grov vold, jf. straffelovens § 245, § 245 a og § 246. Det forudsættes i den forbindelse, at straffen generelt skærpes med en tredjedel i forhold til det nuværende strafniveau. Med lovforslaget tilsigtes desuden en yderligere skærpelse af straffen i visse alvorlige sager om grov vold efter straffelovens § 245. Den foreslåede lovændring er en udmøntning af finanslovsaftalen for 2018. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. maj 2018.