Om sammensætningen af Sydslesvigudvalget og tilskud til bygge- og anlægsprojekter m.v.
Lovforslaget har til formål at præcisere, at støtte til bygge- og anlægsvirksomhed og køb af fast ejendom ydes som tilskud, og at sådanne tilskud sikres ved pant i henhold til tysk lov. Med lovforslaget indføres også, at antallet af medlemmer i Sydslesvigudvalget udvides fra 5 til 7 ved udvalgets nedsættelse efter første nyvalg til Folketinget efter lovens ikrafttræden. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2016.