Om sammensætning af bestyrelserne for Institut for Menneskerettigheder og Dansk Institut for Internationale Studier.
Med loven udvides Institut for Menneskerettigheders bestyrelse med et medlem udpeget af Grønlands Råd for Menneskerettigheder. Baggrunden for dette er, at Grønlands landsstyre har besluttet, at Institut for Menneskerettigheder også skal fungere som national menneskerettighedsinstitution i Grønland. Herudover overtager Udviklingspolitisk Råd kompetencen til at udpege medlemmer af bestyrelsen for Dansk Institut for Internationale Studier efter den nu nedlagte Styrelse for Internationalt Udviklingssamarbejde.