Om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Med loven foretoges en række præciseringer af loven om retssikkerhed og administration på det sociale område, der skal tydeliggøre ansvarsfordelingen mellem kommunerne og mellem kommuner og amter. Disse præciseringer skal øge gennemskueligheden og sikre, at loven fungerer hensigtsmæssigt og rimeligt. På den baggrund indeholder loven bl.a. præciseringer af reglerne om handlepligt ved uenighed mellem kommuner og af reglerne om det kommunale betalingsansvar, herunder reglerne om mellemkommunal refusion, samt reglerne om behandling af de sociale klageinstansers praksisundersøgelser. Baggrunden for lovforslaget var en uenighed mellem nogle kommuner omkring, hvem der var borgerens handlekommune, en uenighed, der ikke harmonerede med sociallovgivningens grundprincip om, at det er én kommune, der har handlepligten i forhold til borgeren.