Om registreringsafgiftsloven og ligningsloven (firmabiler)
Loven består overordnet af fire dele. For det første indeholder den en ændring af registreringsafgiftsloven som følge af EF-Domstolens dom i sag C-464/02 (firmabildommen). Dette medfører en konsekvensændring af ligningslovens regler om beskatning af fri bil. Loven indeholder endvidere en forlængelse af den periode, hvor der gives nedslag i registreringsafgiften for brugte biler, der opfylder kravene til nedslag i registreringsafgiften for særligt brændstoføkonomiske nye biler. Endelig ophæves gebyret for vurdering af nye køretøjer.