Om registrering af asylansøgere i EU-lande.
Loven muliggør bl.a., at Danmark bliver tilknyttet Eurodacforordningen og Dublinforordningen på mellemstatsligt niveau ved en parallelaftale med de øvrige EU-lande. Loven muliggør endvidere Danmarks deltagelse på mellemstatsligt grundlag i aftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Island og Norge samt Danmarks deltagelse på mellemstatsligt grundlag i den forventede aftale mellem Fællesskabet og Schweiz. Baggrund: Det fremgik af bemærkningerne til lovforslaget, at det skulle sikre, at den danske lovgivning var på plads, og at Danmark dermed kunne tilknytte sig de to retsakter, så snart procedurerne i EU var afsluttet.