Om ratifikation af overenskomst om Den Nordiske Investeringsbank.
Folketingsbeslutningen er et led i ratifikationen af den overenskomst, der er indgået mellem de fem nordiske regeringer og regeringerne for de tre baltiske lande om udvidelse af Den Nordiske Investeringsbank, der fremover får otte lande som ejere. Baggrund: Ønsket om udvidelse af bankens ejerkreds og dens udlånskreds var et element i udvidelsen af det nordiske samarbejde til på en række områder at inddrage de baltiske lande.