Loven indfører med virkning fra den 15. august 2007 nye regler til udbredelse af røgfrie miljøer. Reglerne finder anvendelse på alle offentlige og private arbejdspladser, institutioner og skoler for børn og unge, øvrige uddannelsesinstitutioner, offentlige rum, kollektive transportmidler og taxaer samt på serveringssteder. Hovedreglen er, at rygning ikke vil være tilladt indendørs disse steder, idet der dog er en række undtagelser hertil. Hensigten med loven er er at forebygge dels sundhedsskadelige effekter af passiv rygning, dels at nogen ufrivilligt kan udsættes for passiv rygning. Lovforslaget var en udmøntning af den politiske aftale af 21. november 2006 om den fremtidige indsats for røgfrie miljøer indgået mellem regeringen, Socialdekratiet, Dansk Folkeparti, SF og Enhedslisten.