Med loven bemyndiges transportministeren til at udmønte de ændringer i vilkårene for opfyldelse af befordringspligten, som er indeholdt i den politiske aftale af 26. juni 2013. I aftalen er der anført en række ændringer af postservicen, således at der fremover vil være mulighed for at reducere antallet af omdelingsdage, justere serviceniveauet for B-breve og gennemføre en ændret organisering af nettet af postbetjeningssteder.