Om pligten til energimærkning af bygninger m.v.
Loven indeholder en række ændringer som følge af direktiv 2010/31/EU om bygningers energimæssige ydeevne og direktiv 2009/28/EU om fremme af anvendelse af energi fra vedvarende energikilder. Loven ændrer endvidere eftersynsordningen for kedler og varmeanlæg samt BBR-loven om dataindsamling på elforsyningsområdet. Endelig ændres byggeloven, så det præciseres, hvornår en bygherre har pligt til at tegne en byggeskadeforsikring, og monopolet vedrørende godkendelse af byggevarer, der kommer i kontakt med drikkevand, ophæves.