Om ophævelse af udløbsklausul for skærpelse af straffen for utryghedsskabende tiggeri.
Med en lovændring, der blev vedtaget i juni 2017, blev kravet om forudgående advarsel som betingelse for straf for tiggeri, når forholdet blev begået i gågader, ved stationer, i eller ved supermarkeder eller i offentlige transportmidler, afskaffet. Herudover blev straffen for tiggeri de pågældende steder skærpet til som udgangspunkt 14 dages ubetinget fængsel i førstegangstilfælde i forhold til den tidligere normalstraf på 7 dages betinget fængsel. Lovændringen vil automatisk blive ophævet den 1. juli 2020 i medfør af en udløbsklausul i loven. Lovforslaget indebærer en ophævelse af denne udløbsklausul. Det foreslås, at loven træder i kraft den 30. juni 2020.