Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG75795

Om opfølgning på nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser m.v.

Stage enactedUpdated 16d ago

Lovforslaget ændrer tilskudsbestemmelser i institutions- og uddannelseslovene på Uddannelses- og Forskningsministeriets område og fremsættes som opfølgning på aftale af 24. november 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti), Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Alternativet, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om et nyt bevillingssystem for de videregående uddannelser. Målet med det nye bevillingssystem er bl.a. at øge kvaliteten i uddannelserne og styrke det ledelsesmæssige fokus på god undervisning og en bedre overgang til job efter studierne. Det er ligeledes et mål med det nye bevillingssystem at skabe ensartede og klare rammer for tilskuddene til de videregående uddannelser. Det nye bevillingssystem indebærer, at tilskuddene og tilskuddenes størrelse til ordinære heltidsuddannelser fremover vil blive fastsat på de årlige finanslove. Lovforslaget indeholder desuden en række andre forslag til ændringer i institutions- og uddannelseslovene på Uddannelses- og Forskningsministeriets område. Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2019.