Om obligatorisk rådgivning af abortsøgende.
Beslutningsforslaget gik ud på at få ændret sundhedsloven, så alle gravide, som overvejede abort, forud for beslutningen herom skulle gennemføre en obligatorisk støttesamtale med en læge eller en anden anerkendt rådgiver. Det kunne f.eks. være en jordemor, en socialrådgiver, en jurist eller en psykolog. Under samtalen skulle kvinden bl.a. orienteres om den fysiske risiko ved indgrebet og om den konkrete hjælp fra samfundet, som hun kunne trække på, hvis hun valgte at gennemføre svangerskabet.