Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG71513

Om ny regulering af husdyrbrug og anvendelse af gødning m.v.

Stage enactedUpdated 16d ago

Formålet med lovforslaget er at skabe større fleksibilitet og administrative forenklinger for husdyrproducenterne under hensyntagen til natur og miljø og at sikre kortere sagsbehandlingstider for tilladelser og miljøgodkendelser af husdyrbrug. Det er samtidig formålet at hæve og forenkle harmonikravet og fastsætte nødvendige regler vedrørende fosfor for at modvirke en øget risiko for fosfortab til vandmiljøet. Lovforslaget betyder også, at kommunalbestyrelsens afgørelser om tilladelse eller godkendelse af husdyrbrug fremover alene vil omfatte anlæggene, mens reguleringen af udbringningsarealerne vil ske gennem generelle regler. Reglerne om beskyttelsesniveauer i den nuværende miljøgodkendelsesordning omlægges til nye generelle krav for udbringningsarealerne, så der overordnet set opnås den samme miljøbeskyttelse som i dag. Med loven hæves harmonigrænsen for udbringning af husdyrgødning. I lovforslagets model for miljøgodkendelse m.v. af staldanlæg fastlægges produktionsrammen ud fra antal kvadratmeter produktionsareal i stedet for ud fra antal dyr. Lovforslaget er en implementering af dele af den aftale om en fødevare- og landbrugspakke af 22. december 2015, som den daværende regering (Venstre) indgik sammen med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti. En række elementer følger endvidere op på Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger. Loven træder som udgangspunkt i kraft den 1. august 2017. Dele af loven foreslås dog at træde i kraft allerede den 2. marts 2017.