Om ny kvoteordning på udlændingeområdet.
Med lovforslaget bemyndiges udlændinge- og integrationsministeren til at fastsætte, hvor mange kvoteflygtninge Danmark årligt skal meddele opholdstilladelse. Vurderingen skal foretages på baggrund af den sociale og økonomiske kapacitet i samfundet og tage hensyn til antallet af spontanasylansøgere, der er kommet til Danmark m.m. Det forudsættes, at den årlige kvote ikke overstiger 500 personer. Dette antal kan dog overstiges i helt særlige situationer.