Om nedsættelse af en kommission om lokalt selvstyre.
Regeringen opfordredes til efter drøftelse med Folketingets partier at nedsætte en uafhængig kommission, der havde som opgave at vurdere principperne for og udviklingsmulighederne i det lokale, kommunale selvstyre. Forslagsstillerne ønskede hermed at tydeliggøre ansvaret for tilrettelæggelsen og udførelsen af de kommunale opgaver med udgangspunkt i det kommunale selvstyre og med respekt for borgernes retssikkerhed.