Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →

Om nedklassifikation af vandløb.

Stage enactedUpdated 16d ago

Loven har til hensigt at undgå, at kommunerne, der er vandløbsmyndighed efter vandløbsloven, kan nedklassificere offentlige vandløb til private vandløb af besparelsesmæssige hensyn. Nedklassifikation indebærer, at private lodsejere bliver pålagt udgifterne til fremtidig vedligeholdelse af vandløbene og - i tilfælde af mangelfuld vedligeholdelse - kan risikere at blive pålagt erstatningsansvar, hvis der forekommer oversvømmelse på naboarealer, som medfører skader på afgrøder. Lovforslaget blev sendt i høring, samtidig med at det blev fremsat, for at undgå, at enkelte kommuner spekulerede i at nedklassificere offentlige vandløb på bekostning af private lodsejere. Loven trådte i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.