Om ændring af repatrieringsloven.
Loven ophæver kommunernes pligt til at vejlede om repatriering som led i den løbende opfølgning på integrationskontrakten. I forlængelse heraf afskaffes pligten til at vejlede om repatriering i forbindelse med opfølgningen på den øvrige beskæftigelsesrettede indsats. Loven indeholder endvidere en ophævelse af resultattilskuddet på 25.000 kr. til kommunalbestyrelserne for hver udlænding med bopæl i kommunen, der repatrierer. Der ændres ikke på kommunernes pligt til at vejlede om mulighederne for repatriering i forbindelse med den særlige integrationsindsats, eller når der i øvrigt er behov for det.