Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG12991

Om ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser.

Stage enactedUpdated 17d ago

Formålet med lovforslaget er at sikre, at personer, der får efterbetalt en social ydelse f.eks. som led i en sag vundet ved Ankestyrelsen om retten til sygedagpenge, ikke efterfølgende mister deres uddannelses- eller kontanthjælp på grund af formue- og fradragsreglerne i kontanthjælpslovgivningen. Personer, der ikke har fået udbetalt den korrekte ydelse, og som derfor kan have stiftet gæld, skal have mulighed for f.eks. at anvende efterbetalingen til at tilbagebetale gælden. Der skal derfor ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingen. De ændrede regler får også betydning for personer, der modtager ressourceforløbsydelse, idet reglerne om fradrag af indtægter i kontant- og uddannelseshjælp finder tilsvarende anvendelse, for så vidt angår egne indtægter. Lovforslaget udmønter aftalen om ændring af formue- og fradragsreglerne i kontanthjælpslovgivningen ved efterbetaling af sociale ydelser, som regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre) indgik den 8. maj 2014 med Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti.