Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG70269

Om ændring af Flygtningenævnets sammensætning m.v.

Stage enactedUpdated 16d ago

Med lovforslaget tilbagerulles reglerne om Flygtningenævnets sammensætning til det, der var gældende under den tidligere VK-regering og frem til udgangen af december 2012. Lovforslaget indebærer, at sammensætningen af Flygtningenævnet ændres, således at Dansk Flygtningehjælp og udenrigsministeren ikke fremover skal kunne indstille medlemmer til nævnet. Nævnet skal således – ud over formand og næstformænd, der skal være dommere - bestå af medlemmer, der enten er advokater eller gør tjeneste i Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriets departement. Endelig foreslås det, at der skabes hjemmel til, at formanden for Flygtningenævnet kan genbeskikkes i en periode på yderligere 4 år, så formanden kan være medlem af nævnet i en periode på højst 12 år. Loven træder i kraft den 1. januar 2017.