Om mulighed for at stille folketingsspørgsmål til ministre vedrørende forhold under deres tidligere ministerembeder.
Folketingsbeslutningen indebærer, at der skal gives mulighed for at stille spørgsmål i Folketinget til ministre også vedrørende handlinger og udtalelser under de pågældendes tidligere ministerembeder. Dette vil være en ændring i forhold til gældende regler, hvorefter der alene kan stilles spørgsmål i Folketinget til ministre vedrørende deres aktuelle ressortområder.