Om minimum 12 års fri uddannelse til alle.
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at fremsætte et lovforslag, der sikrede enhver ret til minimum 12 års uddannelse betalt af det offentlige. Baggrund: Formålet med beslutningsforslaget var at sikre, at voksne, der ikke havde fået en uddannelse som unge, havde ret til minimum 12 års uddannelse betalt af det offentlige. Beslutningsforslaget skulle ses i sammenhæng med beslutningsforslag nr. B 94 og B 95.