Om miljømærkning af friskfanget fisk.
Beslutningsforslaget pålagde regeringen at indføre en miljømærkning af friskfanget fisk, som garanterede forbrugeren, at fisken var fanget og behandlet bæredygtigt. Samtidig pålagdes regeringen at indføre en støtteordning, der gjorde miljømærkningen attraktiv for kystfiskere, og at sikre en administration af miljømærkningen, som forbrugerne kunne have tillid til.