Om mærkning af fødevarer tilsat nitrat eller nitrit.
Beslutningsforslaget opfordrede regeringen til at ændre de gældende regler for mærkning af fødevarer således, at fødevarer tilsat nitrat eller nitrit skulle mærkes hermed, og således at det blev forbudt at mærke økologiske fødevarer, der indeholdt nitrat eller nitrit, med statens røde Ø-mærke. Baggrund: Formålet med beslutningsforslaget var, at forbrugerne klart skulle kunne se, om de fødevarer, de spiste, var tilsat nitrat eller nitrit.