Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG87900

Om lov om hjemrejse for udlændinge uden lovligt ophold (hjemrejseloven).

Stage enactedUpdated 17d ago

Formålet med lovforslaget er at samle reglerne om udlændinges hjemrejse i en samlet hovedlov og at indføre en række nye initiativer på hjemrejseområdet, herunder i anden lovgivning. Med lovforslaget er det intentionen at motivere udlændingene til selv at træffe beslutning om udrejse fra Danmark og samtidig at skabe lovteknisk og sproglig klarhed over retstilstanden og kendskab til retsstillingen. Lovforslaget indeholder bl.a. bestemmelser om følgende: - Udrejsepligt og udrejsekontrol. - Medvirken til udrejsen . - Digital kommunikationsløsning til forkyndelse af afgørelser. - Hjemrejsekontrakt og hjemrejsestøtte. - Forhold på indkvarteringssteder. - Kontrol- og motivationsfremmende foranstaltninger. - Varetægtsfængsling og frihedsberøvelse. - Strafafbrydelse med henblik på straksudsendelse. - Kompetence- og klageregler. - Straf for overtrædelse af bl.a. kontrolforpligtelser. - Indrejseforbud. - Justering af regel om automatisk påklage af Udlændingestyrelsens afslag på asyl Lovforslaget lægger desuden op til, at der foretages en række konsekvensændringer i bl.a. udlændingeloven, repatrieringsloven, straffeloven og straffuldbyrdelsesloven. Det foreslås, at loven i det væsentlige træder i kraft den 1. juni 2021.