Om ligestilling af havne.
Beslutningsforslaget havde til formål at ligestille de kommunale havne med de privatejede havne med hensyn til muligheden for at kunne udføre skibsrelaterede hjælpetjenester og havnerelateret operatørvirksomhed. Baggrund: Forslagsstillerne bemærkede, at de kommunale havne ikke havde de samme muligheder for at udføre skibsrelaterede hjælpetjenester og havnerelateret operatørvirksomhed, som private havne havde. De ønskede derfor, at de kommunale havne af konkurrencehensyn skulle sikres de samme betingelser som de private havne.