Lovforslag nr. L 30 blev opdelt i to lovforslag ved 2. behandling. Formålet med lovforslag nr. L 30 A er at skabe de færdselslovmæssige rammer for etableringen af de kommende letbaner på de områder, der hører under færdselsloven, ved at tilpasse en række af de eksisterende regler i færdselsloven til kørsel med letbanekøretøjer og ved at sætte en række regler udtrykkeligt i kraft for letbanekøretøjer. Der sker samtidig med lovforslaget en tilpasning af færdselslovens bestemmelser om frakendelse af førerretten. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.