Om kunstrådet og Statens Kunstfond.
Loven justerer en række organisatoriske forhold i kunststøttesystemet og sikrer fortsat et tostrenget kunststøttesystem med både et Statens Kunstråd (det hidtidige Kunstrådet) og en Statens Kunstfond. Der var tale om en række mindre ændringer, som regeringen og DF støttede, og ændringerne berørte ikke armslængdeafstanden mellem kunstnere og den bevilgende stat. Udgangspunktet for lovændringen var bl.a. en konsulentrapport fra Pluss Leadership, hvilket mange kunstorganisationer var kritiske over for.