Om konsekvensrettelser som følge af ny lejelov og lov om boligforhold.
Lovforslaget indeholder de konsekvensændringer i anden lovgivning, der er behov for som følge af lovforslag nr. L 47 og L 48 (sammenskrivningen af lejeloven og boligreguleringsloven). Med henblik på at øge retssikkerheden for fremlejetagere indsættes i lov om leje af almene boliger bestemmelser, der giver udlejeren mulighed for at opsige lejeforholdet med en lejer, der som fremlejegiver gentagne gange misligholder sine forpligtelser i fremlejeforholdet. Dette er en følge af de i L 47 og L 48 foreslåede nye regler der skal styrke fremlejetageres rettigheder. Loven foreslås at træde i kraft den 1. juli 2022.