Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG28774

Om konkurrenceloven.

Stage enactedUpdated 16d ago

Lovforslaget indeholdt en tilpasning til EU's nye regler på konkurrenceområdet vedrørende bl.a. kontrol med fusioner og virksomhedsovertagelser, hvor der i stedet for anmeldelsessystemet for konkurrencebegrænsende aftaler og adfærd blev etableret et netværk af konkurrencemyndigheder i Europa. Endvidere blev Konkurrenceankenævnet udvidet med to medlemmer, der skulle have henholdsvis juridisk og økonomisk sagkundskab. Konkurrencemyndighederne fik endvidere mulighed for - ud over at kunne medtage materiale - nu også at kunne forsegle forretningslokaler i 3 døgn, mens en undersøgelse pågik. Baggrund: EU's gennemførelsesforordning (EF/1/2003) decentraliserede konkurrencereglerne, og anmeldelsessystemet blev afskaffet. Revisionen af fusionskontrolforordningen (EF/139/2004) indebar et ændret kriterium for vurdering af fusioner, og begge forordninger blev udfyldt af og suppleret med lovforslaget. Under behandlingen af lovforslaget var der stor opmærksomhed omkring lovforslagets § 10 a, som var ændret markant i forhold til udkastet til lovforslag, som oprindelig var sendt i høring. Socialdemokraterne stillede således et ændringsforslag, der justerede lovforslagets § 10 a i retning af det oprindelige udkast.