Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG75919

Om justering af kravene i beløbsordningen.

Stage passedUpdated 16d ago

Formålet med lovforslaget er at tilpasse beløbsordningen i udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 2, for at sikre, at udenlandsk arbejdskraft, som kommer til Danmark ved hjælp af beløbsordningen, ikke påvirker de danske lønninger. Desuden skal lovforslaget sikre, at der reelt er behov for den udenlandske arbejdskraft i Danmark. Lovforslaget ændrer lønkravet i beløbsordningen for udlændinge, som ansættes inden for ledelsesarbejde eller til videnarbejde på højt niveau eller mellemniveau. For disse grupper skal lønnen udgøre mindst 400.000 kr. som i dag og derudover som minimum svare til den gennemsnitlige aflønning inden for den pågældende faggruppe. Derudover skal en virksomhed, som ansætter en udlænding med opholdstilladelse efter beløbsordningen, dokumentere, at det ikke har været muligt at finde kvalificeret arbejdskraft blandt personer, som allerede har lov til at opholde sig i Danmark.