Om invitation til forhandlinger om trafikale investeringer.
Med forslaget pålægges regeringen inden den 1. juni 2020 at invitere Folketingets partier til forhandlinger om fremrykning af investeringer i den trafikale infrastruktur, således at forhandlingerne kan igangsættes i andet halvår af 2020 som led i en stimulering af økonomien efter coronanedlukningen. Yderligere skal regeringen senest i efteråret 2020 invitere Folketingets partier til forhandlinger om en overordnet og sammenhængende plan for trafikale investeringer frem mod 2030. Udvalget afgav den 23. juni 2020 beretning om beslutningsforslaget.