Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG21023

Om International Baccalaureate.

Stage enactedUpdated 16d ago

Lovforslaget var en udmøntning af en politisk aftale mellem regeringspartierne (V og KF), S, DF, SF og RV om principperne for indplacering af International Baccalaureate (IB) i det danske uddannelsessystem. International Baccalaureate (IB) er en privat, toårig, international, gymnasial ungdomsuddannelse, som i Danmark blev udbudt på syv offentlige gymnasier og to private gymnasier. I aftalen fastlægges principperne for udbud, deltagerbetaling og tilskud. Endvidere skal der ifølge aftalen gennemføres en opfølgende behovsvurdering, der skal finde sted senest 5 år efter lovens ikrafttræden. Det bliver med loven muligt efter konkret ansøgning om udbud at godkende og yde statsligt tilskud til IB på alle typer af institutioner, der er godkendt til at udbyde en eller flere af de gymnasiale uddannelser. Det gøres endvidere muligt efter konkret vurdering at udbyde og få tilskud til den særlige, danske etårige forberedelse til IB, pre-IB.