Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →

Om industrisamarbejde ved anskaffelse af forsvarsmateriel.

Stage enactedUpdated 17d ago

Loven ophæver bemyndigelsen i lov om erhvervsfremme og regional udvikling til ministeren til at fastsætte regler for industrisamarbejde i forbindelse med forsvarets anskaffelser af forsvarsmateriel og forsvarstjenesteydelser fra udenlandske leverandører. Fremover vil grundlaget for industrisamarbejde alene bestå i administrative retningslinjer. Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at indholdet af retningslinjerne for industrisamarbejde vil blive ændret, så der alene kan stilles krav om industrisamarbejde, hvis en konkret vurdering i overensstemmelse med EU-retten viser, at dette er nødvendigt for at varetage væsentlige danske sikkerhedsinteresser. Baggrunden for ændringerne er, at de danske regler efter Kommissionens opfattelse ikke er i overensstemmelse med EU-retten. Ændringerne bringer reglerne for industrisamarbejde på linje med tilsvarende regler i andre EU-medlemsstater. Loven trådte i kraft den 2. april 2014.