Om indførelse af hepatitis B-vaccination i børnevaccinationsprogrammet.
Beslutningsforslaget pålagde regeringen at indføre vaccination mod hepatitis B i det danske børnevaccinationsprogram. Baggrund: Beslutningsforslaget var en uændret genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 125 fra folketingsåret 2004-05 (1. samling), jf. omtalen af dette under folketingsåret 2004-05 (1. samling). Udvalget afgav en beretning over forslaget. I beretningen fremhævede et flertal i udvalget bl.a. regeringens initiativer til styrkelse af risikostrategien. Disse partier oplyste også, at de ville støtte, at der afsattes 3,5 mio. kr. årligt som et permanent træk på satspuljen til finansiering af nogle af disse regeringsinitiativer.