Skip to content
GovLens is in free beta — full access while we build. Join the beta →
← 🇩🇰 Folketinget/LOVFORSLAG84929

Om implementering af VVM-direktivet og ændring af myndighedskompetencen for havbrug.

Stage otherUpdated 4mo ago

Forslaget skal gennemføre en række ændringer af miljøvurderingsloven og husdyrbrugsloven, som følge af at Danmark i 2019 modtog en åbningsskrivelse fra Europa-Kommissionen om implementering af direktiv om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM-direktivet). Ændringerne skal give bygherrer, offentlighed og myndigheder stabile rammer for processerne, og de skal integrere vurderingen af indvirkningerne på miljøet så tidligt som muligt i beslutningsprocesserne ved at præcisere og justere formuleringerne i miljøvurderingsloven og husdyrbrugsloven. Forslaget indebærer også, at VVM-myndighedskompetencen for kystnære havbrug flyttes fra kommunerne til staten, så myndighedskompetencen for alle havbrug samles i staten. Det er et initiativ fra ”Handleplan for oprydning af havbrugssektoren”. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2021.